LadyFest gæstes af METTE MOESTRUP!

Mette Moestrup har været førstedigterladyen i mit liv lige siden jeg læste sætningen ’at vågne i ske som en kniv’. Hendes poesi er noget af det mest kreative og nytænkende kunst, man kan udsætte sit hoved og sin krop for. Efter at have vendt 69 sider i kingsize var jeg i hvert fald gennemtævet i min forestilling om hvordan verden hænger sammen og helt jubeloptimistisk over hvordan sproget kan trylle hele makværket om, så det ikke bare er til at leve med men tilmed morsomt at leve med. Desuden formulerer den slagkraftige poesi ikke bare alt muligt vigtigt om livet, døden, feminismen og verden. Den ved mere om det hele end jeg selv gør. Og det er sgu da derfor man overhovedet læser, hva? LadyFest er vældig stolt over at hun vil optræde og vældig spændt på hvad der kommer ud af eksperimentet med Stella Sound. Her åbner vi ganske kort op for Aladdins hule / digterladyens flashy forfatterskab:

Dage med snusende bryster

Irritation over, uset, at klæde sig af:

En højst urimelig følelse. Men også

irriterende pirrende i al sin hæmmede aggression,

sit edderspændte lingeri, eller…liderlighed:

Ikke et spørgsmål om rimelighed.

Som hoftens dumpe sejrshyl i lutter overgivelse.

Men også dén blinken mellem at give sig hen

og slet ikke, eller ikke helt, eller næsten, om lidt.

Begæret på vagt som en hare, paralyseret, begæret på jagt

som små koncentrerede rovdyr, spredt ud i sporadiske mønstre

på marker, kulturlandskab. Begæret som … ja, hvad … så massivt,

at man ikke kan tænke på andet. Dage hvor, hvor man ikke kan

gå op og ned ad mandens lugt. Utålmodighed.

Udholdenhed. De groveste suk og de lyse

og hæse som nætter. Dage, hvor brysterne

er som ’sat på’ og vejrer enfoldigt som snuder – juhu –

åh, hvor ødselt.

Kærlighed og matematik

tilegnet Eva/Nam Sook

Jeg drak jasminte en januarmorgen i 2004.

Jeg var forvirret og 34 vintre.

Jeg følte, jeg talte med tal.

En stemme i mig forsøgte at huske et cirka 500 år

gammelt koreansk kærlighedsdigt af Hwang Chin-1 (1506-1544),

mens en anden forsøgte at forstå § 1, 1

i Lov om ændring af udlændingeloven af 27. december 2003.

Den ene stemme spurgte: Hvad har Hwang Chin-1 med § 1, 1,

at gøre? Forskellen er stor, sagde den anden

som på kærlighed og matematik. Hm, sagde den ene

og hviskede Jeg delte en lang januarnat i to

og lagde den ene halvdel under tæppet. Men den anden

ringede til Integrationsministeriet på tlf. nr. 33923380,

og en medarbejder, lad os kalde hende Alice Mortensen, sagde, at § 1, 1

var en ”lempelse” af tilknytningskravet for alle over 28 år

med indfødsret fra fødslen (og i Danmark var jeg født i 1969).

Tæppet er blomstret og duftende som en forårsbrise, men hvordan er næste vers?

hviskede den ene stemme. Men hvorfor er der en aldersgrænse på 6 år

for børn, som adopteres fra udlandet i § 1, 1? spurgte den anden

Alice Mortensen, som sagde, at loven ligestillede adoptivbørn fra 0-6 år

med personer med dansk indfødsret fra fødslen (som fx fra 1969)

i forb. m. opholdstilladelse og ægtefællesammenføring. Noget med en halvdel, ¨

den elskede og tæppet … og når han kommer folder jeg den anden halvdel ud

tomme for tomme for at forlænge natten, hviskede den ene, og den anden

sagde pænt farvel til Alice Mortensen og læste en passus i bilag 21:

jo yngre det udenlandske adoptivbarn er ved ankomsten til Danmark,

jo mindre tilknytning til og erindring om oprindelseslandet

vil barnet som udgangspunkt have.

Nå! Så er det måske derfor, børn som adopteres efter deres 6. år

ikke omfattes af ”lempelsen” af tilknytningskravet fra deres 28. år,

men først, så vidt jeg har forstået, fra deres 34.

28 + 6 = 34 !

- det er en absurd matematik! råbte den anden

og den ene hviskede det i næsten 500 år

gamle digt af Hwang Chin 1 (1506-1544)

Jeg delte en lang januarnat i to

og lagde den ene halvdel under tæppet,

blomsret og duftende som en forårsbrise.

Og når han kommer, folder jeg den halvdel ud,

tomme for tomme, for at forlænge natten.

Se, dét er en mild matematik, sukkede den anden,

vred sig og råbte: Nej, hvor absurd! Hwang Chin – 1 var 38,

da hun døde, så hvis …  hvis hun var blevet adopteret som 6-årig

og elskede en udansk, fx koreansk mand, så var forårsnatten iflg. § 1, 1

blevet forkortet til … fucking 4 år!

Shh. Hvad har Hwang Chin med § 1, 1

at gøre? sagde den ene.

Åh, ingenting, sukkede den anden, men der er noget forkert ved § 1, 1.

Adoptere betyder at vælge, og det er ikke barnets valg, om det er 0 eller 7.

Hvisk altså ikke om et blomstret tæppes duft. Råb nej til aldersgrænsen! NU!

Men jeg vil hellere hviske om jasminer og love, hviskede den ene,

og den anden råbte: love staves som love på dansk, og § 1, 1

er en slet skjult love-lov! (Og da slog klokken 12)

Med andre ord en kærlighedslov, fortsatte den anden, ligesom 24 års-

reglen, og den ene hviskede 3

gange: Shh, shh, shh, mens klokkerne bimlede 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 = 24.

Skulle det være et facit?

Nej.

Det gik ikke op.

Undskyld. Jeg var ør af

love.

- – - – - – - – - – -

Og jasminteen var blevet så bitter og kold,

som jeg sagde til mig selv, at jeg aldrig ville blive.

Det var ikke for sent, det er aldrig for sent

at tage en smuk kjole på

og gå til fest ved midnat.

Til fest ved midnat

Et pinligt intermezzo

Lidt basilikum at nippe til,

lidt panisk ynde.

Skulle dét forestille en fest?

så var vi sociale, så var jeg en af os

til fest i ’det litterære miljø’

ligesom en yngre og smukkere studine,

som sagde nogle ord fra et digt.

”Jeg knæpper dig/og siger nogle ord”, sagde hun.

”Hvorfor staver han knæpper med æ?

Det irriterer mig bare sådan,” sagde hun.

Det mindede hende bare sådan om knæ og kæp, sagde hun.

Jeg tænkte: så knep dog med e som i flueknepper, æggehoved. Men sagde:

”Men er der mere æ i knæ og kæp, end der er æ i kærlighed,

og udtales e i elske ikke som e i knep (og Leth),

med andre ord som æ?” Og så videre, og så videre, og så videre.

”ÆH, LIIIGE NØGENPIK,” lød med ét en sælsom røst,

og der bredte sig en stank af sprut og pis i vores midte.

Hvem var den hårfagre, skæggede, gamle, glemte skjald

bedre ukendt som Muse Rottetemp?

Et pinligt intermezzo, en halllucination!

Som et snøvlende anagram råbte Muse Rottetemp:

”OH SE STORT BRAG!

HVEM ER IK STATSBORGER IFØLGE RATSSBROGET?

(E)TRASESBROG, DET SIR JEG JER!

STATSORGREB MOD SSORGTABER!

ER SBROG STAT? ER STAT SBROG? ERSTAT SBROG! RETSBOG STAR.

BOSS ER TRAGT. BAGERST SORT. BEGSORT STAR. SART RETSBOG.

STATSBORGER, STATSBORGER, STATSBORGER, SKÅL!”

Digtene er fra kingsize – udkommet på Gyldendal i 2006.