Shaque Lilli – et særdeles interessant bekendtskab

september 8, 2009 at 9:41 am Skriv en kommentar

Shaque Lilli

På fredag, når Ladyfest åbner, er det med en ganske særlig gæst på programmet. Vi er nemlig så heldige at kunne præsentere Shaque Lilli.
Shaque er biseksuel fransk boheme, bosat i Berlin. Hans univers er præget af hans søgen efter sig selv, og de knubs han har fået på kærlighedsfronten. – Derudover er han fantastisk til at skrue melodier og produktioner sammen, og hans udtryk virker både nyskabende og velkendt på een gang.

Ikke velkendt, som i noget man har hørt tusind gange før. Men mere som at møde et nyt menneske, og alligevel føle man har kendt hinanden i flere år. Eller som et deja-vu der efterlader en både svimmel og glad på een gang.

Jeg kan komme i tanke om masser af referencer til Shaques musik. Grooven fra Prince, vokalarbejdet fra Dirty Projectors, selviscenesættelsen og selvmedlidenheden fra Kanye West, ja sågar de elektroniske landskaber fra IDM-musikken høres i Shaques musik. Men her som jeg bedst sidder og prøver at indsnævre hans lyd ved hjælp af andre kunstnere, glider den ud mellem fingrene på mig.

Som en af sine top-friends på Myspace, har Shaque sat Canon Blue. Aliaset for det sydstats-amerikanske en-mands-projekt der lyder det borgerlige navn Daniel Jones (der i øvrigt udkommer på det danske selskab Rumraket). Og selv Canon Blues smukke elektroniske nu-folk, kan på en eller anden måde passes ind i Shaques lyd.

Og disse store spring viser ikke bare musikalsk hvor vi er henne. Men det giver også et indblik i Shaque som person. Ligeså store spænd der er i det musikalske arbejde, lige så store er hans frustrationer og kærlighedskvaler. I mit hoved har jeg ideer om hvordan Shaque bor. Hvordan Shaque holder sig vågen om natten. Hvordan Shaques tale altid er farvet af en melankolsk/sarkastisk distance. Sådan tror jeg da at Shaque ønsker at lade os kende ham, men jeg ved det ikke.

Bag navnet Shaque Lilli finder man Caroline Franceska. Multiinstrumentalist, producer og sanger. Blandt nogle af de danske kunstnere hun hidtil har arbejdet sammen med finder man bl.a. Outlandish og Burhan G.

Hun har arbejdet på projektet Shaque Lilli i godt et år, og siger selv om ham

“Shaque er den overeksponerede, lettere distortede version af Caroline, og jeg synes det er vidunderligt at få lov til at være Bambi på glatis og eksperimentere med sit eget udtryk. Musik er jo en kunstform og ved at udfordre sig selv som jeg har gjort – skrælle min kvindelighed væk, gemme alt det som mine omgivelser normalt ser – så føler jeg at jeg når ind til essensen, af hvad det hele handler om. Og det er vel så sandfærdigt som det kan blive. Det er ikke nødvendigvis særlig behageligt, men kan godt blive hårdt og voldsomt. Men det er okay. Så længe jeg ved at jeg lærer noget om livet, gør det ikke spor, at det i starten kan være svært for andre mennesker at sætte sig ind i.”
(Regnsky.dk)

Så her har I det. Et mangelfuldt forsøg på at beskrive en kunstner, som er overraskende svær at indsnævre. Som tiltaler os i Ladyfest utrolig meget. Og som vi glæder os meget til at se på fredag.

Læs resten af interwiewet med Shaque Lilli på Regnsky, og se Shaque Lillis nye video til “You Can’t Kill Me” her:

Entry filed under: Uncategorized. Tags: .

Stellasound blogger for LadyFest, om kvinder og musik! LadyFest gæstes af METTE MOESTRUP!

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Feeds


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.