Feministisk Art-Western, dansk premierevisning på PROUD FLESH!

Proud Flesh betyder i medicinske termer det vildtgroende og overflødige hudvæv der dannes, når et sår er så dybt og skadet, at det ikke kan vokse sammen af sig selv. Dette sker som oftest når såret bliver holdt i rørelse, og dermed ikke får ro til at vokse sammen. Proud Flesh er en moderne, eksperimenterende westernfilm. Filmet i Baltimore og South Dakotas Badlands, fortæller historien om en ældre kvinde, som med et dybt skudsår i benet kæmper sig igennem ørkenen, og på sin vej bliver udsat for en række mystificerende episoder og må gå igennem en masse abstrakte og meget visuelle overgangshandlinger, før hun til slut kommer til en by hvor hun kan få hjælp. Her møder hun en anden ældre dame, og de to tager sammen et sidste rituelt skridt, for at smelte til ét. De to hovedroller er spillet af instruktørenes mødre, og med dem bliver den konventionelle, unge og mandlige helterolle udfordret og spillet af den aldrende, kvindelige figur. Chiara Giovando og Jenny Graf Sheppard er begge kendt for deres musiske virke i Baltimores ”freak”-scene, og har sammen bandet Harrius, hvormed de til denne film har lavet et fintvævet og tindrende sountrack bestående af elementer fra gammeldags countrymusik og gejstlige vokalharmonier. Chiara Giovando danner par og spiller sammen med originalen Daniel Higgs, som måske er mest kendt for at være forsanger i bandet Lungfish. Hun går nu på filmskolen i Californien. Jenny Graf Sheppard er halvdelen af bandet Metalux, og har også tidligere spillet flere interessevækkende koncerter i Danmark.

Se den flotte, vanvittige trailer:
<img class="alignnone size-full wp-image-23"

Proud Flesh bliver vist søndag d. 13 september, ca kl 17 til LadyFest på Bolsjefabrikken!

Nite Jewel på LadyFest!

DameUlove har booket fantastiske Nite Jewel, den amerikanske kunstner kommer til at spille søndag på LadyFest! Hvis ikke navnet lyder bekendt, er det på høje tid at gå på opdagelse i hendes musikalske universe! Læs mere om den seje dame her på bloggen og følg nedenstående link til hendes eget site!

NITE JEWEL (Los Angeles, US)

Bag navnet Nite Jewel står musikeren, sangskriveren og multimedie-kunstneren Ramona Gonzales. Signet på det N.Y.-baserede pladeselskab ITALIANS DO IT BETTER, henter Nite Jewel nostalgiske, drømmende og efemeriske lyde ind og tilsætter italo-strejf, bronx-pop og måske en koklokke, et skævt beat eller en tilbagelænet drone. Som mange af Nite Jewels pladeselskabs-søskende, der bl.a. tæller Chromatics, Glass Candy og Mirage, bringer Ramona Gonzales os tilbage til den alternative discos guldalder, men også i tråd med New Wave bands som Malaria og Severed Heads og pop-bands som Roxy Music og Young Marble Giants, kan Nite Jewel dæmpe lyset og skrue op for månen, og dermed i sidste ende gøre hver en hipster og hver en slacker tilfreds. Ramona Gonzales startede som visuel kunstner, men opdagede hurtigt hun kom frem til bedre resultater gennem at frembringe lyduniverser. Derefter er hun, ved siden af musikerlivet, begyndt at læse filosofi. Om dette kommer til udtryk ved hendes live optrædener vil vise sig når hun d. 13. September spiller som hovednavn til dameUloves søndagsarrangement for Ladyfest.

Nite Jewel

LadyFest – en begrebsafklaring

I Humaniora har sætningen ’sproget skaber verden’ nærmest karakter af en fast vending. Ligeså forholder det sig med postulatet, at kønnet er en sproglig konstruktion. Lad os se hvad det implicerer i praksis og lad os lade LADYFEST være forsøgskanin.

Jeg må hellere straks bekende mine inspirationskilder. Det er primært en herre ved navn Raymond Williams, som har været på pensum på faget kulturteori på litteraturvidenskab. (Et pensum der i øvrigt ikke havde husly til én eneste lady, hvilket er et vældigt relevant sidespor). Nå, men Raymond Williams tager fat i en række ordbogsdefinitioner på kulturelt prægnante ord à la demokrati, klasse, kultur osv. for at undersøge deres sammenhænge.

Jeg tillader mig at ty til samme greb: politikens store nye nudansk ordbog (gad vide hvad de udelader i den lille).

Men lady: lady [Zlæjdi; bøjn. Zlæjdis] subst. -en, -er (el. ladies), ladyerne 1. en dame med en stilfuld og elegant optræden e ladylike

Jeg kom til meditere over navnet ladyfest, fordi én jeg kender bagtaler det. Begrundelsen: en aura af høje hæle og spidse albuer. Og det er vel altid en god start at kært barn kan have mange navne. Når man kan være skeptisk over for navnet kan man være skeptisk over for konceptet.

Deltager vi eksempelvis i PROBLEMET når vi laver en art ’undtagelsen bekræfter reglen –festival’ for kvindelige kunstnere? A la mors dag. Kønskvotering og sådan noget der.

Tjah…grænsen mellem modstand mod magten og deltagelse i den bliver trukket af den, der ser, påstår jeg lige. Vi ser at det ikke er sejere at lade være med at holde fest for ladyerne. Vi skal fejre ladyerne med stilfuld og elegant optræden og så skal vi udfordre de hidtidige udlægninger af hvad der går under stilfuld og elegant damet optræden. For eksempel at spille på musikinstrumenter og lave kunst.

En lady er altså synonym for ’dame’, lærer vi af ordbogen… og hvorfor overhovedet bruge ordet ’dame’? Fordi kønnet altid er en leg vi leger. En vanvittigt nuanceret og subtil leg. Vi går rundt og siger til hinanden, at der findes 2 køn. Men vi leger hele tiden the shit ud af de to kategorier ved at overskride dem, karikere dem osv.

Nudanskordbogen har forfattet følgende fiffige fortælling om Damen:

dame [Zda·mS] subst. -n, -r, -rne 1. en voksen person af hunkøn = KVINDE c HERRE d i garderoben er der ét toilet for damer og ét for herrer • mine damer og herrer!

Så er vi rigtig kommet i cirkus, og tak for poesien, hr. eller fru sprechtstallmeister, men jeg vil udpege et problem ved ovenstående udsagn. Og det skal være, at hvis vi oversætter garderoben med ’kulturen’ er der ikke ét toilet for damer og ét for herrer. Det er helt forudsigeligt, at jeg nu vil sige, at der er en milliard til herrer og andre subkategorier af hankøn, f.eks. drengerøven. Champions League og al anden (herre)fodbold, tour de France, kultur-, litteratur- og kunstkanoner, actionfilm…

Apropos toiletter har jeg lige været på Roskilde Festival. Toiletkulturen der er fuldkommen tilsvarende den ude i verden, både symbolsk og konkret. Der trænger de til nogle flere kvindelige kunstnere og anmeldere. Og også til nogle flere dametoiletter. For et par år siden blev jeg nægtet at pisse ved siden af min kæreste i et pissoir i en af båsene. Dén opførsel mente vagten åbenbart, at han måtte censurere i forhold til visse krav om stilfuld og elegant damet optræden. Så blev jeg nødt til at pisse i et glas til Radiohead og det gik faktisk vældig fint. Og det går jo vældig fint for damer, der går alternativt til værks på traditionelt mandsdominerede områder. Så jeg synes at I skal pisse noget mere ud over det hele med jeres elegante og stilfulde kreativitet.

Nå, men tilbage til sagen: vi har lært af ordbogen, at en dame er en voksen person af hunkøn. Så nu bliver jeg naturligvis nysgerrig over for, hvad ordbogen mener om hunkønnet (Ikke mindst fordi jeg selv har tatoveret ordet på min højre underarm).

hunkøn subst. -net 1. det af de to køn som mennesker, dyr og planter opdeles i, som kan blive befrugtet el. bestøvet d er barnet af hunkøn? e hunkønsvæsen • alle kvinder d hankønnet er fysisk stærkere end hunkønnet

Ahaha. Hunkønnet kan blive befrugtet eller bestøvet. På vegne af en biolog, jeg havde i et fag kaldet ’viden, køn og magt’ på kønsstudier i Berlin, opfordrer jeg til at bemærke den grammatiske passiv. At kvindens æg er passivt i forhold til mandens sædcelle er en dramatisk metafor. Den mimer traditionelt kurmageri mellem kønnene, men har ingen fysiologisk rigtighed. (Jeg refererer biologen så godt jeg kan).

Bemærk desuden spørgsmålet: ’er barnet af hunkøn’? Tak for pointen, store ordbog, for det kan man nemlig ikke se på små børn med mindre man giver dem blå og lyserøde markører – komplet arbitrære. Og det gør man så – på ganske overgearet vis – for vi skal jo lære at lege piger og drenge, mænd og kvinder, for det er sgu ikke noget, der bare ligger i x- og y-kromosomerne. Og hvis man går rundt med et helt identificerbart genetisk, biologisk køn men ikke kan finde ud af at bruge den kulturelle og sociale manual risikerer man at blive uigenkendelig eller værre: usynlig. Og hvem ønsker dét? Tænk bare på filmen Boys don’t cry og jeg kunne blive ved.

Hvad skal vi desuden stille op med eksemplets ’information’ om, at hankønnet er fysisk stærkere end hunkønnet? For det er jo ikke alle mænd, der er stærkere end alle kvinder. Og det er da vigtigt.

Men altså, hunkønnet roterer os videre til ordet køn: køn1 [ZkönO] subst. -net, køn, -nene 1. hver af de to grupper, mandlig og kvindelig, som mennesker, dyr og planter deles i d oplys venligst navn, køn og alder • folk af begge køn e kønslig • kønsmæssig e kønsbestemmelse • kønsdiskrimination • kønskarakter e hankøn • kvindekøn • det stærke køn det mandlige køn • det svage køn det kvindelige køn

Hmmm. De sidste to sætninger er tilsyneladende bare tilfældigt nærværende eksempler på og inspiration til, hvordan man kan bruge ordet køn. Alligevel bliver jeg noget snerpet. Især når man slutter af med ovenstående spidsformulering af problemet. For det næste ord, vi er nødt til at tage under lup, må jo være ’stærk’:

stærk [Zsdärk] adj. -t, -e; -ere, -est 1. som er i besiddelse af stor legemlig styrke c SVAG d vi har brug for et par stærke folk til at flytte skabet • stærk som en bjørn • den stærkes ret det at den stærkeste bestemmer uanset om han har ret el. ej, fordi han er overlegen i styrke • der skal et stærkt bryst til det kræver styrke og mod • det stærke køn se under køn 2. som besidder stor magt el. åndelig styrke = MAGTFULD c SVAG d den stærke mand i politik •

Er det kun Holger Fortolker her, der har det en lille smule stramt over, at alle eksemplerne opererer med ’han’ som grundled – også der, hvor ’stærk’ bliver en metafor for åndelig styrke? Især når eksemplet ovenfor insisterer på, at det mandlige køn er det stærke.

Nå, men sproget repræsenterer ikke bare verden, det skaber den også – det siger man som sagt i Humaniora og jeg synes at den fremragende digter, ordbogen, er helt med på dén.

Ladyfest I København

Ladyfest 2009 afholdes d. 11. – 13. september på Bolsjefabrikken!